

Kvalitets- og Miljøchef
Kvalitets og -Miljøchef
- Vil du spille en vigtig rolle, hvor du står for kvalitet, bæredygtighed og miljø?
- Har du mod på at sikre, at vi lever op til gældende lovgivning i Danmark, EU og USA?
- Og kunne du tænke dig en stilling, hvor du er med til at udvikle fremtidens grønne bioprodukter?
Du kommer til at bruge din kvalitetserfaring, når du samarbejder med vores produktion af henholdsvis bioethanol, lignin og præbiotika. Og da vores processer stadig er under udvikling, får du masser af mulighed for at præge din egen stilling.
Velkommen til Meliora Bio
Her venter 55 kolleger på at byde dig varmt velkommen. Vi er et moderne bioraffinaderi, der anvender halm til en række værdifulde og innovative produkter, bl.a. fødevareingredienser og bioethanol.
Vi startede anlægget op i 2022, et helt nyt fabriksafsnit er netop tilføjet, og produktionen forventes at køre optimalt i 2024. Og vi glæder os til, at du bliver en del af vores nye rejse.
Spil en nøglerolle i tæt samarbejde med produktionen
Som ansvarlig for kvalitet, bæredygtighed og miljø står du for, at vi lever op til gældende lovgivning indenfor ISO 14001, ISO 22000 og ISSC bæredygtighedscertificering samt omsætter lovgivningen og standarder til praksis.
Derudover er det dig, der:
- Vedligeholder og kontinuerligt optimerer kvalitetstyringssystemet, så certificeringen opretholdes
- Er QMS-ansvarlig
- Er Miljøansvarlig
- Ansvarlig for skadedyrsforebyggelse og -kontrol
- Udarbejder og vedligeholder rapporter
- Ansvarlig for audits, såvel internt som eksternt fra kunder, samarbejdspartnere, myndigheder og certificerende organer indenfor ISO og miljø
- Opfølger på afvigelser og reklamationer
- Oplæring af medarbejdere i kvalitets- og ISO-krav
- Behersker engelsk i skrift og tale.
Fleksible arbejdsforhold og masser af indflydelse
Som en mindre virksomhed lægger vi stor vægt på at hjælpe hinanden. Også selvom det nogle gange rækker lidt udover jobbeskrivelsen. Du har mulighed for stor indflydelse og vil have en central rolle i organisationen. Hjemmearbejde er også en mulighed ligesom deltagelse i evt. erfagrupper mv.
Du har et systematisk og positivt mindset, er god til at have overblik, tage beslutninger og er god til at samarbejde
Som person arbejder du systematisk med dine opgaver, og du er i stand til at håndtere et stort flow af informationer. Desuden har du naturligvis et kommercielt mindset, gode administrative og kommunikative evner samt er vant til at arbejde selvstændigt.
Derudover forestiller vi os, at du har:
- erfaring med fødevarer/GMP
- erfaring med intern/ekstern audit
- fordel med erfaring med bio eller Pharma
- et godt kendskab til IT
- lyst til at arbejde med kvalitet og miljø
- bil til rådighed.
Er du interesseret?
Har du spørgsmål til jobbet, så er du meget velkommen til at kontakte HR- og administrationschef Heidi Kjærgaard på tlf. +45 2121 2330.
Send os dit CV inkl. en kort motiveret ansøgning, hvor du beskriver, hvorfor du søger jobbet, allerede i dag eller senest den 25. november 2023. Vi indkalder til samtale løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Få et job, der gør en forskel
Meliora Bio er en del af REE koncern. Vi går forrest i omstillingen til grønne bioprodukter, og vi investerer derfor betydeligt i personlig og professionel udvikling af vores medarbejdere. Hos os får du mulighed for at udnytte dit fulde potentiale, og du vil opleve et fleksibelt og dynamisk arbejdsmiljø med stort fokus på samarbejde.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.